Afviklingsformuen skal frem mod 2024 opbygge en formue, så den råder over finansielle midler, der svarer til 1 procent af de dækkede indskud i institutter omfattet af Afviklingsformuen.

Opbygningen skal fordeles så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nået. Det skal samtidigt ske med behørig hensyntagen til konjunkturerne og til den indvirkning, som procykliske bidrag kan have på de bidragsydende institutters finansielle stilling.

Finansieringen af Afviklingsformuen sker via et årligt bidrag, jf. EU-Kommissionens delegerede forordning 2015/63.  For små institutter fastsættes bidraget som udgangspunkt ved et administrativt fastsat bidrag, mens der for de større institutter beregnes et nøgletalsjusteret bidrag.

Hvis formuen overstiger 1 % af de dækkede indskud, ophører bidragspligten. Modsætningsvis gælder, at hvis formuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling af et institut, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstraordinære bidrag. Det ekstraordinære bidrag kan maksimalt udgøre tre gange det senest opkrævede årlige bidrag. Herudover har Afviklings­formuen mulighed for at optage lån i markedet eller fra andre landes tilsvarende afviklingsfinansieringsordninger, i tilfælde af at der ikke er tilstrækkelige midler. Finansiel Stabilitet kan desuden optage statsligt genudlån til brug for lånefinansiering af Afviklingsformuen.

Afviklingsformuen udgjorde ultimo 2023 7,5 mia. kr. mod et opgjort målniveau på 8,6 mia. kr. De seneste år er der obser­veret en årlig stigning i de dækkede indskud i danske penge­institutter.

Når bidragsopkrævningen i 2024 er gennemført, forventes målniveauet at være opfyldt.

Afviklingsformuens likvide formue udgjorde ved udgangen af 2023 i alt 7,4 mia. kr. Det påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid er proportionale med Afviklingsformuens potentielle forpligtelser. I lighed med Garantiformuen er der i henhold til lovgivningen fastlagt en overordnet investeringsramme, som baserer sig på, at der skal investeres i likvide midler med lav risiko.

Finansiel Stabilitet kan iværksætte af­vik­lings­foranstaltninger efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, når følgende betingelser er opfyldt: (1) Finans­tilsynet har meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, (2) Finanstilsynet har meddelt Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Fi­nans­tilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles, (3) Finansiel Stabilitet vurderer, at afviklingen er nødvendig ud fra hensynet til offentlighedens interesse.

Når betingelserne er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet bl.a. over­tage kontrollen med virksomheden, foretage et helt eller delvist salg af virksomheden, overføre hele eller dele af virksomheden til et datterselskab til Finansiel Stabilitet (broinstitut eller porte­føljeadministrationsselskab) eller nedskrive og/eller konvertere virksomhedens passiver.

I forbindelse med restrukturering og afvikling skal tab som udgangspunkt bæres i overensstemmelse med konkurs­ordenen. Der gælder desuden det princip, at ingen kreditor må stilles økonomisk dårligere, end vedkommende ville være stillet ved en konkurs.

Dette skal vurderes ved en efterfølgende uafhængig værdi­ansættelse. Hvis det vurderes, at der er kreditorer, som er blevet stillet ringere, har de krav på kompensation herfor fra Afviklingsformuen.

Indskydere kan også blive berørt af restrukturerings- og af­vik­lings­for­anstal­tninger, men vil altid være sikre på at bevare deres indskud minimum svarende til Garantiformuens dækning.

Afviklingsformuen kan anvendes til at yde garantier og give lån mv. i forbindelse med anvendelse af restruk­turerings- og af­viklingsforanstaltningerne. Formuen kan også i særlige tilfælde anvendes til at dække tab i virksomheden, når mindst 8 % af virksomhedens forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret. Formuen kan i denne situation bidrage med midler, svarende til op til 5 % af virk­somhedens forpligtelser og kapitalgrundlag. Af­viklings­planerne ud­arbejdes dog uden at denne mulighed forudsættes.

Lovgrundlaget for Afviklingsformuen og Finansiel Stabilitets restrukturerings- og afviklingsaktiviteter er lov om restruk­turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, og bekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2015 om Afviklingsformuen. Der er desuden udstedt en bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afvik­lings­beredskab, jf. bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021, samt en bekendtgørelse om Finansiel Stabilitets anvendelse af af­viklings­foran­staltninger, jf. bekendtgørelse nr. 822 af 3. juli 2015.

Lov om restruk­turering og afvikling af visse finansielle virk­somheder trådte i kraft d. 1. juni 2015. Loven er sat i kraft for Færøerne og Grønland henholdsvis pr. 1. januar 2018 og pr. 1. januar 2020.

Regelsættet gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD) som ændret ved bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II). Med henblik på en ensartet anvendelse af regelsættet udsteder EU-Kommissionen delegerede rets­akter og gennemførelsesretsakter på området.

Finanstilsynet har den 11. august 2021 truffet afgørelse om, at Afviklingsformuen udgør en offentlig enhed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), og at eksponeringer mod Af­vik­lings­formuen 0-vægtes i henhold til forordningens artikel 116(4).