Gå til indhold

Beretning og resultat

Koncernresultat 2023

Finansiel Stabilitet fik i 2023 et overskud på 2.061 mio. kr. (2022: 403 mio. kr.)  Overskuddet kan i væsentligt omfang henføres til indbetaling af bidrag til Afviklingsformuen og Garantiformuen på 1.206 mio. kr. (2022: 1.146 mio. kr.), et positivt afkast hidrørende fra værdipapirbehold­ningen og renteindtægt fra indestående i Nationalbanken.
Resultat for Finansiel Stabilitet kan opdeles på de tre formuer, som Finansiel Stabilitet håndterer, dvs. Afviklingsformuen og Garantiformuen samt Aktiviteter varetaget på vegne af staten herunder Bankpakke-aktiviteter.
Afviklingsformuen fik i 2023 et overskud på 1.460 mio. kr. Resultatet kan i væsentligt omfang tilskrives indbetaling af bidrag på 1.206 mio. kr. Rente på henholdsvis værdipapir­beholdningen og fra indestående i Nationalbanken androg 156 mio. kr., medens kursgevinst på værdibeholdningen udgjorde 107 mio. kr. Samlet har afkastet på den forvaltede og likvide del af porteføljen været ca. 3,6 %. Resultatet for Afviklingsformuen er ca. 150 mio. kr. bedre end forventet, væsentligst som følge af afkastet på værdipapirbeholdningen.
Garantiformuen fik et overskud på 404 mio. kr. Resultatet kan henføres til rente på værdipapirbeholdningen og indestående i Nationalbanken på 108 mio. kr. samt fra kursgevinst på værdipapirbeholdningen på 284 mio. kr. Samlet har afkastet på den forvaltede og likvide del af porteføljen været 4,7 %. Som følge af de stigende obligationskurser i 2023 blev resultatet ca. 300 mio. kr. bedre end forventet.
Aktiviteter varetaget på vegne af staten fik et overskud på 197 mio. kr. for perioden. Overskuddet kan henføres til renteindtægt fra indestående i Nationalbanken og tilbageførte nedskrivninger. Resultatet for dette område er ca. 100 mio. kr. bedre end forventet, væsentligst som følge af tilbageførte nedskrivninger og højere rente på indestående i Nationalbanken.
Koncernens samlede balance var ved udgangen af 2023 på 25,9 mia. kr. (2022: 23,9 mia. kr.). Heraf udgjorde Afviklingsformuen og Garantiformuen henholdsvis 7,5 mia. kr. og 12,3 mia. kr., mens Aktiviteter varetaget på vegne af staten udgjorde 6,6 mia. kr. Der var koncernmellemværende for 0,5 mia. kr.
Egenkapitalen udgjorde samlet 25,3 mia. kr., hvoraf 7,5 mia. kr. kan henføres til Afviklingsformuen, 12,3 mia. kr. til Garantiformuen og 5,5 mia. kr. til Aktiviteter varetaget på vegne af staten. For specifikation af resultatposter for de tre formuer henvises til efterfølgende afsnit samt note 2 og 3 i regnskabet.
Ved udgangen af 2023 udgjorde tilbageværende nettoudlån og garantier 0,1 mia. kr. (2022: 0,1 mia. kr.), mens beholdningen af finansielle aktiver var på 10,7 mia. kr. (2022: 10,3 mia. kr.).
Den resterende del af aktiverne består primært af indestående i Nationalbanken på 11,5 mia. kr. (2022: 9,9 mia. kr.) samt indeståelser fra pengeinstitutter mv. i relation til Garantiformuen på 3,2 mia. kr., som er uændret fra 2022.
Indestående i Nationalbanken er i 2023 vokset med 1,6 mia. kr., hvilket primært er relateret til årets indbetaling til Afviklings­formuen på 1,2 mia. kr. og årets forrentning af indestående.
I 2023 er to af koncernens datterselskaber blevet solvent likvideret. Det drejer sig om FS Finans I A/S (hidrørende fra Sparekassen Østjylland) og FS Finans II A/S (hidrørende fra Max Bank A/S). I forbindelse med likvidationen af selskaberne blev der juridisk overdraget udlån og garantier for samlet 56 mio. kr. til Finansiel Stabilitet SOV. 
Hovedparten af de tilbageværende udlån og garantier vedrører Aktiviteter varetaget på vegne af staten, mens en mindre del af udlånet kan henføres til FS Finans V A/S (tidligere Andelskassen J.A.K. Slagelse) og FS Finans VI A/S (tidligere Københavns Andelskasse), som afvikles i regi af Afviklingsformuen. Således kan 17 mio. kr. ud af samlede udlån og garantier relateres til FS Finans V A/S og FS Finans VI A/S og 134 mio. kr. til Aktiviteter varetaget på vegne af staten.
De øvrige tilbageværende engagementer består primært af tilgodehavender i konkursboer samt garantier. Afviklings­hastigheden for de tilbageværende udlån er i vidt omfang underlagt eksterne faktorer, såsom forløbet af kuratorers behandling af konkursboer og inddrivelsesproces i forbindelse med inkasso. Garantierne udfases gradvist, når disse har forfald. Herudover arbejder Finansiel Stabilitet løbende på at inddrive tidligere afskrevne fordringer, som udgør ca. 8,9 mia. kr. ultimo 2023. Dette har resulteret i, at der i 2023 kunne indtægtsføres 51 mio. kr.
(mio. kr.)
Koncern

Hovedtal

2023
2022
2021
2020
2019
Netto rente- og gebyrindtægter
447
119
89
116
44
Bidrag Afviklingsformuen og Garantiformuen
1.206
1.146
1.061
941
724
Kursreguleringer
391
-859
-182
-51
-24
Andre driftsindtægter og -udgifter mv.
15
70
104
50
331
Udgifter til personale og administration mv.
74
135
99
113
138
Nedskrivninger på udlån mv.
-76
-62
-78
-146
-131
Årets totalindkomst
2.061
403
1.051
1.089
1.068
Balance ultimo
Aktiver
Tilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter
11.521
9.916
8.162
4.306
8.253
Udlån
53
33
91
247
311
Obligationer og aktier
10.716
10.258
11.627
14.410
9.752
Indeståelser stillet af penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglere
3.218
3.218
3.217
3.218
3.218
Andre aktivposter
419
467
390
343
272
Aktiver i alt
25.927
23.892
23.487
22.524
21.806
Passiver
Øvrig gæld
347
369
322
363
637
Hensatte forpligtelser
324
328
343
390
487
Egenkapital
Aktiviteter varetaget på vegne af staten
5.467
5.270
5.288
5.265
5.157
Garantiformuen
12.323
11.919
12.435
12.429
12.379
Afviklingsformuen
7.466
6.006
5.099
4.077
3.146
Egenkapital i alt
25.256
23.195
22.822
21.771
20.682
Passiver i alt
25.927
23.892
23.487
22.524
21.806