Gå til indhold
Porteføljeforvaltning af Afviklingsformuen og Garantiformuen
Finansiel Stabilitet skal sikre, at der kan disponeres over likvide midler til en effektiv krisehåndtering. Kriseberedskabet er funderet på to likvide formuer hhv. Afviklingsformuen og Garantiformuen
De to formuer er baseret på bidrag fra de finansielle institutter og forvaltes af Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet varetager dels placeringen af formuerne, dels den lovmæssige anven­delse af formuernes midler i forbindelse med krisehåndteringen af nødlidende finansielle institutter. Finansiel Stabilitet lægger vægt på, at forvaltningen og placeringen af de to formuer giver et markedskonformt afkast med lav valuta-, rente- og kredit­risiko, samt at formuernes disponible finansielle midler til enhver tid skal være proportionale med den enkelte formues potentielle forpligtelser. Finansiel Stabilitet har udarbejdet politikker i forbindelse med forvaltningen af de to formuer.
For den del, som er placeret i værdipapirer, er der fastlagt en risikoprofil, som indebærer, at renterisikoen skal være ca. 2,5 år. Det teoretiske udgangspunkt er, at der kan opnås et mer­afkast ved placering et par år ude ad rentekurven, uden at dette reducerer likviditeten væsentligt. Samtidig tager investeringsstrategien udgangspunkt i, at der foretages en langsigtet placering, og dermed vil kortsigtsudsving i markedet ikke indebære væsentlige tilpasninger af strategien. På den baggrund blev der således ikke foretaget tilpasninger af porteføljen i 2022, hvor rentestigninger medførte urealiserede kurstab.
I 2023 vendte udviklingen og selv om de store centralbanker fortsatte med at hæve deres ledende renter, så faldt renterne med lidt længere løbetid. Nationalbanken foretog den seneste renteændring den 14. september, hvor indskudsbevisrenten blevet hævet med 0,25 procentpoint til 3,6 %.
Frem mod den sidste renteændring havde realkreditporteføljen leveret et afkast svarende til indskudsbevisrenten, men i 4. kvartal har porteføljen leveret et betydeligt merafkast i forhold til indskudsbevisrenten jf. nedenstående figur. Merafkastet kan henføres til de kraftige rentefald i stats- og realkreditobliga­tionsmarkederne. Således var der ved udgangen af året et positivt afkast på 5,2 % sammenlignet med et afkast ved placering i indskudsbevisrente på 3,0 %.
Figur 1: Afkast 2023: Realkreditportefølje og indskudsbevisrente.
Det samlede afkast i 2023 på de forvaltede realkreditmandater opgjort i kroner udgjorde 517 mio. kr. fordelt med 126 mio. kr. i renteindtægter og 391 mio. kr. i kursgevinster. Sammenholdt med en placering til indskudsbevisrenten i Nationalbanken fik formuerne i 2023 et positivt merafkast på 221 mio. kr.
Samlet var der ved udgangen af 2023 en placering i korte realkreditobligationer i Afviklingsformuen og Garantiformuen på i alt 10,7 mia. kr. Herudover havde de to formuer 5 mia. kr., som var placeret kontant i Nationalbanken. Når der tages højde for denne kontant­placering, opnåede Afviklingsformuen og Garantiformuen i 2023 et samlet afkast på henholdsvis på 3,6 % og 4,7 %.